Artikel

Økologi

EAT har det økologiske spisemærke i guld!

EAT er mere end mad, der smager godt. EAT har det økologiske spisemærke i guld, hvilket betyder, at maden altid er mellem 90 og 100% økologisk. Læs mere om de økologiske spisemærker

Økologiske varer må hverken indeholde kunstige farvestoffer, syntetiske aromastoffer eller kunstige sødemidler. Både naturen og grundvandet bliver sparet for mødet med pesticider. Læs 10 gode grunde til at vælge økologisk.

Råvarepolitik

EAT køkkenet arbejder ud fra sæsonbestemte menuer, og tilstræber at samtlige anvendte råvarer som udgangspunkt skal være økologiske.

Indholdsfortegnelserne for alle retter er tilgængelige på vores hjemmeside, og mange kunder læser disse inden de køber varen.

I tilfælde af at en af vores leverandører ikke er i stand til at levere en given vare kan vi derfor være nødsaget til at vælge et konventionelt alternativ, hvis ikke der kan tilbydes et økologisk brugbart erstatningsvare i forhold til allergener samt gastronomisk kvalitet.

Den økologiske erstatningsvare vil naturligvis altid blive valgt hvis muligt i forhold til nævnte kriterier.

Ligeledes kan specialvarer eller krydderier som eksempelvis rejepasta eller safran i enkelte tilfælde være konventionelle, hvis de ikke er i sortiment hos den leverandør vi har indkøbsaftale med.

I sådanne tilfælde sørger vi i dialog med leverandøren for at der hurtigst muligt fremskaffes en økologisk variant.

Vi benytter hverken hår-eller fjervildt i køkkenet, på grund af uklarheder i forhold til om det er halal (som alt vores kød med undtagelse af svinekød skal være).

Vi prioriterer at anvende vildfanget fisk, men kan jævnfør tidligere nævnte kriterier være nødsaget til at vælge dambrugsfisk. I sådanne tilfælde vælges det økologiske alternativ hvis det er en mulighed.