Spørgsmål og svar om bestilling af eat

Her finder du svar på mange spørgsmål vedrørende eat og bestilling af eat

Spørgsmål og svar om bestilling af eat

Covid-19

Hvis dit barn er hjemsendt, klassen er hjemsendt eller skolen er lukket, har du selv ansvar for at afbestille eat.

Hvad gør jeg hvis mit barn ikke har fået sin mad?

Hvis dit barn ikke har fået sin mad, skal du kontakte skolen.

Skolen kan hjælpe med at opklare, hvad der er gået galt og evt. tilbagebetale pengene til din konto.

Hvorfor får jeg meldt udsolgt?

Eat-køkkenets bestillefrist er kl.9.00, 3 hverdage før spisedag.
Efter det tidspunkt har skolen en buffer, som der kan bestilles fra.

Når bufferen er solgt, så er der udsolgt, derfor skal du helst bestille senest 3 hverdage før inden kl. 9.00.

Eat-boden på den enkelte skole har en begrænset kapacitet. Det er derfor nødvendigt at sætte en begrænsning på antallet. Når kapaciteten er opbrugt, melder systemet udsolgt. Derfor vil du kunne få meldt udsolgt, også selv om du prøver at bestille tidligere end 3 dage før.

Kan jeg afbestille maden?

Du kan afbestille maden helt frem til kl. 9.00 den dag maden er bestilt til levering.

Du afbestiller maden ved at logge på eat og trykke på linket ´Bestil/Afbestil /Oversigt´, i den sorte bjælke øverst på siden.
Her får du en liste over dine bestillinger.
Find den ret, der skal afbestilles og tryk på knappen ´Slet´.
Retten er nu afbestilt og pengene er flyttet tilbage til din konto.

Du kan ikke afbestille mad ved at sende e-mail til eat.

Hvorfor er mine bestillinger blevet slettet?

Når skolen vælger at holde eat-skoleboden lukket i en periode, for eksempel på grund af temauge, bliver bestillinger der er forudbestilt i denne periode, afbestilt og pengene bliver flyttet tilbage til din eat-konto.

Du vil automatisk modtage en mail fra eat, der gør dig opmærksom på, at skolen har slettet dine bestillinger og hvad årsagen er til det.

Hvad gør jeg, når jeg har glemt kode / kontonummer?

Hvis du har glemt din kode eller kontonummer kan du få det tilsendt i en e-mail eller på en SMS.

Gå ind på eat-bestillingsside, som du plejer når du bestiller mad og brug funktionen ´Glemt kode´, der står i den sorte bjælke, og følg vejledningen.

 

Hvordan skifter jeg skole i eat?

Når du flytter skole, skal du huske også at flytte din eat-konto til din nye skole.

Sådan gør du:

Log ind kontoen.

Slet bestillinger, der ligger efter flyttedatoen.

Vælg "Min konto" og "Ret oplysninger" .

Skriv navnet på den nye skole og klasse.

 

Du beholder både den samme eat-konto og din kode.

Hvordan får jeg udbetalt penge fra min eat-konto?

Du kan til enhver tid få dit indestående udbetalt til din bankkonto.

Du skal blot logge ind, klikke på "Min konto" og "Udbetale" og udfylde formularen, så vil du få beløbet indsat på din bankkonto.

Du kan også overføre penge til andre konti i eat-systemet.