eat - idégrundlag

eat er andet og mere end god og lækker skolemad

I eat-køkkenet arbejder vi ud fra tanken om, at den mad vi serverer, skal afspejle mangfoldigheden blandt de børn som spiser den hver dag.

På den måde forsøger vi at skabe den rette balance mellem udvikling og maddannelse på den ene side, og tryghed og velkendte livretter på den anden.

Maden skal fremstå autentisk og med respekt for traditionerne, være tidssvarende og af en høj kulinarisk kvalitet. Således spiller bl.a. friske krydderurter og egne ristede krydderi-blandinger en stor rolle i køkkenet, hvor færdigprodukter selvfølgeligt er bandlyst.

Vi har det økologiske guldmærke, dette kan lade sig gøre ved bl.a. at følge sæsonernes skiften, så tæt som overhovedet muligt, være den kritiske og aktive forbruger i forhold til dyrevelfærd og kødforbrug, sætte masser af friske sprøde grøntsager i fokus, og meget meget mere.

Det synes vi nemlig alt sammen er sund køkkenfornuft.

Søren Buhl Steiniche

Leder af eat-skolemad