Strandkrabbesuppe og fiskeboller
Det skal du bruge til 4 portioner suppe:
Fond:
250 g. strandkrabber (hele, evt. fra fryseren)
30 g. tomatkoncentrat
1 laurbærblad
30 g. løg
2 timiankviste (ca. 5 g)
1 stængel bredbladet persille
15 g. æble
9 dl. vand
1 tsk. groft salt
Sådan gør du:
Kom de rengjorte krabber i et ovnfast fad og vend dem med tomatkoncentratet.
Rist dem i ovnen ved 250 grader i 15 minutter.
Hæld alle ingredienserne i en gryde og kog ved lav varme i 25 minutter.
Fjern det snavsede skum undervejs.
Sigt fonden.
I medens fonden koger laver du fiskebollerne:
Det skal du bruge til 16 fiskeboller:
250 g lyssej, hakket helt fint.
30 g blendet løg
1 tsk. groft salt
36 g sammenpisket æg, evt. pasteuriseret
12 g hvedemel
17 g kartoffelmel
66 g sødmælk
14 g finthakket dild
14 g finthakket kørvel
1 spsk. Citronsaft
1 knivspids peber
Sådan gør du:
Rør den hakkede fisk med salt i en røremaskine eller med håndmixer, til det er sejt.
Tilsæt løg og æg og rør et minuts tid.
Tilsæt peber, hvedemel, kartoffelmel og krydderurter og rør det ind i farsen.
Rør mælken ind i farsen lidt ad gange til den bliver blank og fin i konsistensen.
Lad farsen hvile minimum 30 minutter.
Form farsen til 16 fiskeboller og kog dem i let kogende vand med salt i ca. 8 minutter.
Det skal du bruge til strandkrabbesuppen:
775 g krabbefond
65 g gulerødder i tern
50 g porre i skiver
25 g pastinak i tern
25 g kartoffel i tern
1 lille fed hvidløg
1 knivspids røget paprika
6 g majsstivelse rørt ud i 2 spsk. Vand
2 spsk. piskefløde
½ tsk. akaciehonning
Salt og peber
Sådan gør du:
Kog fond, grøntsager og hvidløg nænsomt om til grøntsagerne er møre.
Blend suppen og jævn med majsstivelsen imens dem koger ganske forsigtigt.
Tilsæt de resterende ingredienser og smag til med salt og peber.
Varm fiskebollerne igennem i suppen og server med godt brød.