Priser og vilkår

EAT tilbyder hver dag to forskellige frokostretter (DIS eller DAT), begge koster 27 kroner.
Derudover kan du købe en grovbolle (PLUS) til 3 kroner sammen med frokosten.

Vilkår for køb af EAT

Frister for bestilling og afbestilling

Du kan bestille EAT indtil klokken 9.00, 3 skoledage før spisedagen. 
Afbestilling skal ske inden klokken 8.00 på spisedagen.

Hvorfor kan jeg af og til bestille EAT på dagen?

Selvom de 3 skoledages bestillefrist er overskredet, kan der af og til være måltider til salg. Det skyldes at maden pakkes i 5 eller 10 portioners bulke fra EATs centralkøkken og derfor kan denne oprunding skabe ledige måltider helt frem til selve spisedagen. 

Udsolgt

EAT-boden på den enkelte skole har en begrænset kapacitet. Det er derfor nødvendigt at sætte en begrænsning på antallet af måltider, som boden kan servere.

Når kapaciteten er opbrugt, melder systemet udsolgt. Derfor vil du kunne få meldt udsolgt, også selv om du prøver at bestille tidligere end 3 dage før.

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb indtil klokken 8.00 på spisedagen.

Spørgsmål og svar om bestilling af eat

Fold alle ud

Kan jeg bestille en særlig diæt eller allergikost til mit barn hos eat?

Nej. Vi har desværre ikke mulighed for at lave forskellige typer af diætmad, allergikost eller mad uden bestemte fødevarer.

Hvad gør jeg hvis mit barn ikke har fået sin mad?

Så skal du oprette en supportsag via Skolemad-klub.kk.dk.

Hvorfor er mine bestillinger blevet slettet?

Når skolen vælger at holde eat-skoleboden lukket i en periode - fx på grund af temauge - så bliver bestillinger, der er forudbestilt til denne periode, afbestilt og pengene bliver refunderet.