Københavns Kommunes logo

Chili-tomatketchup

Ketchuppen er let at lave selv og så smager den bare bedre end det man kan købe

Det skal du bruge til 500 g ketchup:

1 tsk. olivenolie

1 tsk. revet frisk ingefær

3 fed hvidløg hakket

½ tsk. hakket rød chili (hvis i vil have en stærkere ketchup tilsætter i bare mere)

½ dl æbleeddike

2 dåser flået hakket tomat (ca. 800 g)

1 dl brun farin (ca. 50 g)

1 stort madæble i små tern

¼ tsk. salt

1 knivspids sort peber

Sådan gør du:

Varm olien op i en tykbundet gryde.

Sauter ingefær, hvidløg og chili uden at det tager farve.

Tilsæt æbleeddiken og lad det koge ind til ca. det halve.

Tilsæt hakkede tomater, brun farin, æbler, salt og peber og bring ketchuppen i kog.

Blend det hele til en ensartet konsistens.

Kog ketchuppen ved svag varme i mindst 2½ time.

Rør i gryden ved jævne mellemrum.

Ketchuppen skal have konsistens som en tyk marmelade.

Hæld ketchuppen i skoldede glas og køl dem ned.