Københavns Kommunes logo

Jordskoksuppe

Vi serverer suppen med ristede hasselnødder og hakket persille. Det er også skønt med et godt groft brød hvis det er til aftensmad derhjemme

Det skal du bruge til 4 portioner:

25 g smør

1 mellemstort løg i små tern

2 fed hakket hvidløg

1 lille porre i skiver

650 g skrællede kartofler i tern

350 g jordskokker renset for alt jord, i skiver

9 dl grøntsagsfond

1,2 dl sødmælk

1 dl piskefløde

1 spsk. salt

En knivspids peber

1-2 spsk. citronsaft

Sådan gør du:

Smelt smør i en tykbundet gryde.

Tilsæt løg, hvidløg og porre, lad det summe i et par minutter til løget er klart.

Tilsæt kartofler, jordskokker og grøntsagsfond og lad det koge til grøntsagerne er møre.

Blend suppen.

Tilsæt mælk og fløde og kog suppen op igen.

Tilpas konsistensen med mere vand, hvis det er nødvendigt.

Smag til med salt, peber og citronsaft.