Københavns Kommunes logo

Nudelsalat med sprøde grøntsager

Eksperimenter med forskellige grøntsager i sæson eller hvad I kan lide i familien. Har I nogle rester i køleskabet, så brug endelig dem

Det skal du bruge:

Pasta linguine med dressing:

vand, salt

120 g pasta linguine

1 spsk. olivenolie

-

2 spsk. olivenolie

1 ½ spsk. soyasauce

1 spsk. vand

2 spsk. limesaft

2 spsk. brun farin

1 knivspids sort peber

Salat:

1/3 del lille hvidkål, i meget fine strimler

2 store gulerødder, i fine strimler

1 lille agurk, delt i halv med kernerne fjernet og i tynde skiver

1 dl grønkål, fint hakket

5 spsk. bredbladet persille, fint hakket

2 spsk. frisk koriander fint hakket

2 spsk. frisk mynte, fint hakket

Dressing til salat:

0,8 dl vand

1 tsk. æbleeddike

1 tsk. æblejuice

1 tsk. soyasauce

1 ½ spsk. akaciehonning

1 knivspids tørret knust chili

Jævning lavet af 1 tsk. kartoffelmel og 1 ½ tsk. vand

Sådan gør du:

Linguine med dressing:

Kog linguine i rigeligt saltet vand, efter anvisning på pakken.

Hæld kogevandet fra i en sigte og vend 1 spsk. olivenolie rundt i sigten.

Lad det køle ned.

Ingredienserne til dressingen blendes sammen med en stavblender eller i en lille blender, farinen skal være helt opløst.

Smag til med lime og soyasauce.

Når linguinen er afkølet vendes den med dressingen i en stor skål.

Dressing til salat:

Kog alle ingredienser til salatdressingen sammen i en lille gryde.

Sluk for varmen når honningen er opløst.

Køl blandingen ned i nogle minutter.

Rør rund i jævningen og hæld den i dressingen under omrøring.

Smag dressingen til med soja og evt. lidt honning og æblejuice.

Smagen skal være sur og sød.

Salat:

Vend de klargjorte grøntsager og krydderurter sammen med dressingen.

Anret med linguine.

Giv evt. et drys friske urter på toppen.