Københavns Kommunes logo

Misomayonnaise

Superlækker vegansk misomayonnaise, perfekt i quinoaburger

Det skal du bruge:

Mayonnaise på mandelmælk.

51 g. rapsolie 
30 g. mandeldrik, usødet 
½ tsk. citronsaft 
½ tsk. dijonsennep 
¼ tsk. salt 

Sådan gør du:

Blend mandeldrik, citronsaft, Dijon sennep og salt i en blender, hurtighakker eller skål med stavblender.  
Tilsæt rapsolie lidt ad gangen, indtil massen tykner til mayonnaise konsistens. 

Det skal du bruge:

Misodip.

13 g. sesamfrø, ristede 
1 spsk. soja 
16 g. tahin 
6 g. hakket ingefær 
1 spsk. olivenolie 
1 knivspids rørsukker 
9 g. citronsaft 
1 fed hvidløg, presset 
113 g. misopasta af brune ris 

Sådan gør du:

Rør alle ingredienser sammen i en skål til en ensartet masse. Vend mayonnaise og misodip sammen til en ensartet og homogen masse. Server i burgerboller med salat og de grøntsager I kan lide.